Klimaforsker om nedslående prognose: - Hvor stor bliver prisen i fremtiden?

I fremtiden vil flere steder blive ramt af oversvømmelser. Klimaforsker Mark Payne mener, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der kommer konsekvenser, men om hvor store de bliver.

Ib Pedersen bor ned til vandet i Bogense. I fremtiden kan det blive et problem, for ifølge en ny forudsigelse fra Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) klimaatlas, så vil der oftere komme varslinger om forhøjet vandstande.

Når der er varslinger om højvande, giver det en øget risiko for stormflod og skader på veje og huse. Noget som Ib Pedersen allerede har oplevet lidt af.

- En gang imellem når der kommer en voldsom storm, så gnaver det nogen huller ind i skrænterne, og der har også her forrige år været lavet nogen nødreparationer, for at der ikke skulle ske noget, fortæller han.

I dag er der højvandsvarslinger mellem nul og to gange om året for de fleste kyststrækninger, men i fremtiden vil tallet stige markant.

Stigning er den største udfordring

Den nye opdatering af DMIs klimaatlas forudser, at der i slutningen af dette århundrede flere steder vil være varslinger op mod 120 gange om året. Det svarer til hver tredje dag.

Og det er vigtigt at tage tallene alvorligt, mener klimaforsker og leder af DMIs klimaatlas Mark Payne.

- De her nye tal understreger virkelig, hvor stor en udfordring Danmark står overfor med hensyn til klimaforandringer, og det er virkelig med stigningen i havniveau, at vi kommer til at se de største udfordringer og problemer i Danmark, siger Mark Payne.

quote Selvom vi opnår Parisaftalens mål, kan vi ikke fuldstændig slippe af med de her problemer

Mark Payne, Klimaforsker

Klimaatlassets forudsigelse bygger på, at den høje globale udledning af drivhusgasser fortsætter fremadrettet. Derfor er det også på dette område, at man skal sætte ind, hvis man vil undgå for mange oversvømmelser i fremtiden.

En af måderne, det kan ske på, er ved at leve op til Parisaftalen fra 2015. Her aftalte 200 lande at det den globale opvarmning bør begrænses til 1,5 grader sammenlignet med niveauet før industrialiseringen. Det er dog ikke helt nok.

- Det er vigtigt at understrege, at selvom vi opnår Parisaftalens mål, kan vi ikke fuldstændig slippe af med de her problemer, siger Mark Payne.

- Man kan sige, at forhøjede vandstande er et problem, som vi kommer til at have i fremtiden uanset hvad, og at det er prisen for udledning af drivhusgasser. Det eneste spørgsmål er, hvor stor bliver prisen i fremtiden?

En holdbar investering

Det er særligt områderne ved Lillebælt, der er i farezonen, og derfor kan Ib Pedersen i Bogense blive ramt, hvis ikke der bliver gjort noget ved problemet med højvandsvarslingerne.

Ifølge Mark Payne kan problemet ikke alene løses ved at leve op til Parisaftalens mål. Der må også lokale kræfter til.

- Vi har brug for at begrænse vores udledning af drivhusgasser internationalt, men samtidig skal borgmestre og kommuner også komme i gang med at tilpasse deres kommune til de nye udfordringer i fremtidens klima, siger klimaforskeren.

For borgmesteren i Nordfyn, Morten Andersen (V), er de nye prognoser ikke noget, der kommer bag på ham. Derfor er man i Bogense også allerede i gang med et projekt, der skal sikre at vandet ikke kommer for langt ind på land og får ødelæggende konsekvenser.

- Det handler i høj grad om at vi får hævet digerne og nogen steder får etableret nogen nye diger, siger Borgmesteren.

Morten Andersen fortæller, at de i Nordfyns Kommune indtil videre har fået 15 millioner kroner til udbygningen af digerne, men projektet vil i fremtiden skulle finansieres gennem partsdeling, så betalingen deles af alle de berørte parter.

- Der er ingen tvivl om, at det her er en stor investering, som i hvert fald løber sig op et sted mellem 50 og 75 millioner kroner, men så er det til gengæld også en investering, der også gerne skulle være holdbar mange år fremover, siger Morten Andersen. 

Den nordfynske borgmester forventer, at den egentlige anlægsfase af de nye diger kan gå i gang i løbet af 2024.