Lanas far er fanget i Ukraine: - Vi beder Gud om, at det skal ske hurtigt, hvis det skal ske

Flere gange om dagen ringer og skriver Lana Victoria Davidsen til sin far i Ukraine. Hun frygter, at hun har set ham for sidste gang.

Langt væk fra luftalarmer og bombeangreb sidder ukrainskfødte Lana Victoria Davidsen i Særslev. Hun tjekker sin telefon flere gange dagligt for at få livstegn fra sin 80-årige far.

Han er for gammel til at flygte og er derfor fanget i byen Zjytomyr cirka 100 kilometer vest for Kyiv.

- Jeg sover dårligt og vågner flere gange om natten. Jeg tjekker telefonen og skriver til alle, jeg kender i Ukraine, for at tjekke, de stadig er der, fortæller Lana Victoria Davidsen.

Falder i søvn til lyden af luftalarmer

Tidligt torsdag morgen indledte Rusland de første angreb på Ukraine, og selvom kamphandlingerne endnu ikke er rykket ind i Zjytomyrs gader, sover Lana Victoria Davidsens ukrainske familie hver nat i en kælder til lyden af luftalarmer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hver gang, hun lægger røret på, eller forbindelsen bliver afbrudt, er Lana Victoria Davidsen uvidende om, hvorvidt hun nogensinde vil tale med sin ukrainske familie igen.

- Jeg er mere bange, end de selv er. Vi beder bare Gud om, at det skal ske hurtigt, hvis det skal ske, fortæller Lana Victoria Davidsen.

Tre pølser for en pension

Russernes våben er endnu ikke rettet direkte mod familien i Zjytomyr, men flere ukrainere er ifølge Lana Victoria Davidsen i desperation efter mad og medicin, begyndt at vende sig mod hinanden. 

Flere af butikkerne er allerede tomme, fortæller Lana Victoria Davidsens far, og mange steder er prisen på madvarer steget voldsomt.

Selvom Zjytomyr endnu ikke er indtaget af russiske soldater, har krigen allerede sat sine spor. Her er det en beboelsesejendom, der er blevet bombet.
Selvom Zjytomyr endnu ikke er indtaget af russiske soldater, har krigen allerede sat sine spor. Her er det en beboelsesejendom, der er blevet bombet.
Foto: State Emergency Service/Reuters/Ritzau Scanpix

Fyn hjælper Ukraine

-  Det værste er panik blandt befolkningen. Min far brugte en måneds pensionsindtægt til at købe tre pølser. Jeg er bange for, at familien enten bliver slået ihjel af egne folk, der vil stjæle deres mad, eller langsomt dør af sult og sygdom.

- Det er ikke til at acceptere, at man truer andre, bare fordi man er heldig at have fået et gevær, fortæller den herboende ukrainer.

Ifølge FN's flygtningeorganisation UNHCR er mindst 500.000 ukrainere flygtet, siden krigen brød ud.

Kom med til debat: Hvordan hjælper vi på Fyn Ukraine?

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt