Lindø på Discovery Channel

På søndag ruller programmet "Verdens største byggerier" over  skærmen på Discovery Channel, og hovedrollen i programmet er containerskibet Eugen Mærsk, som blev bygget på Lindø-værftet.

Det skriver Fyens Stiftstidende.
- I programmet følger man hele produktionen af skibet, blandt andet da vi installerede hovedmotoren og satte skruer på, fortæller sekretariatschef hos Lindø-værftet Thomas Abildtrup.

Eugen Mærsk er verdens største containerskib og er lige så lang som fire fodboldbaner.

Programmet bliver vist på søndag klokken 22.

Oversigt

    Oversigt