Måske hvid jul

Fyn er et af de danske steder, hvor der er størst chance for at gader og stræder er snedækket juleaften.

Borgerne på Nordfyn kan godt finde kælken frem. Der ligger meget sne - og den bliver måske liggende til den 24. december.
 
- Sneen synker nok sammen, fordi det bliver mildere, men der er en mulighed for, at sneen kan ligge der til juleaften, siger Lars Henriksen, meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Det har været den koldeste december i mange år, men temperaturen bliver mildere frem mod jul.

- Det bliver fra frysepunktet og op til to eller tre graders varme. Inde i landet, hvor der er kommet meget sne, kan det godt se ud som om, at sneen bliver liggende forklarer Lars Henriksen, meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Det er ikke sikkert, om julen kommer til at indgå i statistikkerne som hvid jul. Det kræver, at 90 procent af landet har et snedække, den 24. december om eftermiddagen, for at vi har hvid jul. Det er ikke nok at der er frost eller rim, der skal ligge mindst en halv centimeter sne.

Ud over Nordfyn, bliver sneen sandsynligvis også liggende til juleaften i Sønderjylland og Midtjylland.

Danmarks Meteorologiske Institut

Hvid jul siden 1900

Oversigt

    Oversigt