Nordfynbo vandt fotokonkurrence

Keld Skytte Pedersen fra Nordfyn vandt en fotokonkurrence udskrevet af miljøminister Kirsten Brosbøl med overskriften Vores Natur.

Med fotokonkurrencen bad ministeren danskerne indsende billeder af deres yndlingsnatur på Facebook, Instagram og Twitter.

Blandt de indsendte billeder af svampe, blomster, skovstier, solnedgange og landskaber synes ministeren bedst om Keld Skytte Pedersens.

Det viser en solnedgang over Skjern Enge i Vestjylland, hvor danmarkshistoriens hidtil største og dyreste naturgenopretningsprojekt med genoprettelse af Skjern Å foregik fra 1999 til 2003.

Præmien er en tur til Bornholm med en guidet tur i Bisonskoven.

Oversigt

    Oversigt