I det fynske folks tjeneste

Nordfynsk nichefirma fortsat på mærkerne

Nordfrim lever af at sælge og købe mønter og frimærker. Selskabet har en imponerende formue på 38 millioner og 132 ansatte.

Nordfrim med adresse i Otterup er i dag en stor international koncern i inden for mønter og frimærker.

Man kan sagtens leve i Udkantsdanmark af en nicheforretning. Bare den er global og specialiseret.

Nordfrim med adresse i Otterup med Erling Daugaard Larsen i spidsen har bevist, at det forholder sig sådan.

Hvad, der startede som en hobby, er i dag en forretning med selskaber i de største europæiske lande og i Shanghai.

Virksomheden ligger stadig på den adresse, hvor Erling Daugaard Larsen voksede op, men forretningen er blevet udvidet væsentligt.

Under ekspansionsprocessen er Odense-reklameburuauet Clockwork også røget med i købet.

Strategien er at blive endnu større, og sidste år lykkedes den ved at tilkøbe Phi Hol Aps.

Bruttofortjenesten steg med hele 13 millioner til i alt 44 millioner kroner i koncernselskabet Champion Holding.

Og selskabet afsluttede året med et overskud på 3,1 millioner kroner før skat mod et underskud i 2014 på 1,9 millioner kroner.

Selskabet forventer, at de positive 2015-tendenser også gør sig gældende i 2016.

Nordfrim kom til verden i 1965 og har en egenkapital på 38 millioner kroner og 132 ansatte.