Nyt liv i Bogense Sygehus

Nordfyns Kommune og ejeren af det tidligere Bogense Sygehus, Dan Mark Ejendomme vil i fællesskab shine bygningerne og området omkring dem op og låne lokaler ud.

Sygehuset i Bogense har stået tomt og ubenyttet hen i adskillige år og det kan ses.

Bygningerne har været udsat for hærværk og hele området er i forfald ikke mindst til fortrydelse for nærmeste nabo, Bogense Kyst Camping.

Men nu er Nordfyns Kommune og Dan Mark Ejendomme blevet enige om at gøre bygningerne og området i stand.

Tanken er så at låne lokaler ud til lokale borgere som en slags borgerhus, fortæller Nordfyns borgmester, Morten Andersen, Venstre.

Interesserede kan komme med gode ideer til anvendelsen af sygehuset på et borgermøde d. 19. maj.

Oversigt

    Oversigt