Mange års ihærdigt arbejde med hammer og pensel resulterer nu i lille plads i de naturvidenskabelige historiebøger for Peter Tang Mortensen fra Odense.
Siden 1990 har han brugt hundredvis af timer i grusgraven ved Gundstrup på Nordfyn. Her har han ledt efter små spor af de væsner, der levede på Fyn, millioner af år før menneskene kom til.
Et af hans mange fund er gravegangene fra såkaldte bobbitorme, som stadig findes på havbunden i blandt andet Atlanterhavet.
- Det er sjovt. Det er også med til at give lidt ekstra kræfter til at finde noget mere, siger Peter Tang Mortensen.
Indtil nu har bobbitormens gange aldrig været beskrevet i videnskaben, men fremover vil de bære det videnskabelige navn Lepidenteron Mortenseni som en hyldest til Peter Tang Mortensens store arbejde
Gravegangene er hverken det første eller sidste fossil, Peter Tang Mortensen har fundet. Faktisk har han sammen sin faste gravemakker i alt fundet hele 65 såkaldte danekræ, som er naturskabte genstande med naturhistorisk værdi.
Liv og død
Det er dog hverken muligheden for at få noget opkaldt efter sig eller den beskedne pengedusør, der følger med at indlevere et danekræ, der driver værket for Peter Tang Mortensen.
- Det er jo liv og død. Det er vores forfædre. Jeg synes, det er spændende, at det er 61 millioner år gammelt. Dengang var der ikke nogen, der havde tænkt på mennesker endnu.
- Det jo noget af det, der giver indhold i livet at have noget at gå op i. Nu er jeg snart 80, men jeg er da stadig afsted en gang om ugen, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Ved hjælp af Peter Tang Mortensens fund har tre forskere nu også identificeret en fiskeart, man ikke kendte før. Fisken får navnet bobbitichtys, fordi den var bobbitormens foretrukne bytte.
Grunden til, man har kunnet det, er, at der i sporfossilerne også ligger masser af knogler fra fisken. Bobbitormen har nemlig brugt dem til at forstærke sine gange med.
Bobbitormen
Guld værd
Jesper Milán er museumsinspektør på Østsjællands Museum og en af de forskere, der har arbejdet med projektet, og han sætter stor pris på Peter Tang Mortensens arbejde.
- Han har jo været skyld i, at videnskaben har fået to nye arter. En fisk og så de her gange.
- Det er guld værd for os at have nogen som Peter. Det er netop folk som ham, der gør, at museer kan få nye spændende ting ind. Vi har ikke tid og råd til at lave så stort arbejde over så mange år, som han har gjort, så det betyder rigtig meget, siger han.
Forskerne bag projektet tilbød at skrive Peter Tang Mortensen på som medforfatter, men det afslog han selv.
- Så tænkte vi, at det mindste vi kunne gøre var at opkalde de her gange efter ham. Det navn kommer jo til at eksistere lige så længe, som videnskaben består, siger Jesper Milán.