Politianmeldelse mod formand for festforening

Den tidligere formand for foreningen Club 4 Fun er blevet politianmeldt på grund af uregelmæssigheder i foreningens regnskaber.

 
Foreningen, der arrangerede alkoholfrie fester for nordfynske unge, har senest fået omtale på grund af en sag om manglende betaling til et mobildiskotek, der har spillet til en af foreningens fester.
Siden har foreningens hidtidige formand Erland Christensen trukket sig.
Den nye bestyrelse har fundet uregelmæssigheder i foreningens regnskab og har i samråd med en advokat meldt sagen til politiet.
- Vi har overgivet sagen til rette myndighed og har ikke flere kommentarer, før sagen er undersøgt, siger foreningens  kasserer Karin Sarris.
 
Sidste forår fik foreningen 24.000 kroner af de nordfynske Lions klubber, og præsidenten for Lions i Otterup Michael Jensen siger i dag:
- Vi gav pengene til Club4Funs gode formålsparagraf, hvis der har været uregelmæssigheder, så må de rette myndigheder tage sig af det.

Oversigt

    Oversigt