Priserne sænkes - men forbrugerne mærker intet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere butikskæder sænker priserne, men det er ikke noget, fynboerne kan mærke på pengepungen.
De stigende priser har længe været over os, men den seneste tid er supermarkederne så småt begyndt at sænke priserne på udvalgte produkter.
TV 2 Fyn spurgte nogle kunder i supermarkedskæden Lidl, der netop har meldt et kommende prisfald ud på 150 basisvarer.
Og de faldende priser er da også noget, der lokker fynboerne ud af starthullerne - men det rykker bare ikke rigtig på bundlinjen.
- At inflationen daler, mærker vi ikke som almindelig forbruger, siger Lene Kristoffersen fra Søndersø.
- Vi kiggede på pulverkaffe, og den stod til 95 kroner for 200 gram. Den plejer man at kunne købe til en halvtredser, tilføjer David Kristiansen.
For god ordens skyld skal det siges, at priserne generelt vil fortsætte med at stige, selv om inflationen er dalende. De vil bare stige mindre end før.
Alligevel sænker flere supermarkeder, heriblandt Lidl, priserne. For eksempel bliver prisen på rugbrød samt pålægsprodukter bliver reduceret med en krone.