Sælger grunde tilbage til kommunen

Salget af ledige grunde på Nordfyn er gået i stå. Sidste år blev der solgt 76 - i år er det kun blevet til 20.

Faktisk oplever kommunen i stigende grad at folk, der har købt byggegrunde ikke tør bygge alligevel.

I stedet sælger de deres ubebyggede grund tilbage til kommunen. Alene i år er 10 grunde gået tilbage.

Nordfyns Kommune har valgt at købe grundene tilbage som en service overfor borgere, der er blevet utrygge ved deres økonomi.

Kommunen har i december 100 ledige byggegrunde, men borgmester Bent Dyssemark, Venstre, er ikke bekymret.

- Vi skal have byggegrunde på lager, for salget sker ofte i ryk, siger han.

Han mener, der kommer gang i salget i 2009, når det går op for folk, at krisen ikke kradser så voldsomt i privatøkonomien alligevel.

Oversigt

    Oversigt