SF: Hæv flygtninges løn i integrationsforløb

Integration svækkes, fordi flygtninge får for lav løn, mener SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge.

Det nytter ikke, at flygtninge, som er enlige forsørgere, mister 2100 kroner om måneden, når de bytter deres integrationsydelse ud med løn i integrationsgrunduddannelsen, IGU.

Det mener SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge, om IGU. Den er central i trepartsaftalen, som regeringen indgik i 2016 med LO og DA.

- Det er præcis det problem, der gjorde, at SF endte med at stemme imod loven. Vi er ellers positive over for IGU. Det er en god måde at kombinere oplæring og arbejde, siger Karsten Hønge.

IGU-lønnen svinger fra 49 til 120 kroner i timen. 90 af 929 forløb er afbrudt. Det gælder 12 af 16 forløb i Nordfyns Kommune. IGU-eleverne mangler motivation, fordi de får lav løn, mener arbejdsmarkedschef Søren Nielsen.

- I langt de fleste erhverv giver man en ordentlig løn. Men præcis i det offentlige valgte man en fuldstændig håbløs løsning med en meget lav løn. Dette er et af resultaterne, siger Karsten Hønge.

Hvad er løsningen?

- Når man går fra 49 til 120 kroner i timen, er det urealistisk at tro, at man kan tiltrække folk til 49 kroner i timen. Man skal finde et niveau, der ligger noget over, siger SFs arbejdsmarkedsordfører.

Må flygtninge ikke tage en lav løn, hvis de ikke taler dansk? 

Integration svækkes, fordi flygtninge får for lav løn, mener SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge.
Integration svækkes, fordi flygtninge får for lav løn, mener SF's arbejdsmarkedsordfører, Karsten Hønge.
Foto: Sara Gangsted / Scanpix

- Jo. Det er ikke kun det offentliges ansvar. Den enkelte flygtning har både en forpligtelse til at sætte sig ind i, hvordan det danske samfund fungerer og levere en arbejdsindsats, siger Karsten Hønge.

- Og selvfølgelig strække sig vidt og bredt for at søge i forskellige fag og være meget fleksibel. Det offentlige skal række hånden frem og levere en hæderlig løn. Til gengæld skal flygtningen gøre en stor personlig indsats for at komme i beskæftigelse.

SF støtter principielt IGU, som kan være en trædesten ind på arbejdsmarkedet, påpeger Karsten Hønge.

Oversigt

    Oversigt