Skoleledelse fritaget for tjeneste, mens "forhold undersøges"

Fire medarbejdere på Særslev Hårslev Skole på Nordfyn er blevet fritaget for tjeneste, mens kommunen undersøger forhold vedrørende ledelsens forvaltning.

Rettelse
TV 2 Fyn har tidligere offentliggjort navnene på de fire medarbejdere, som er fritaget for tjeneste. De er nu anonymiseret.

En stor del af ledelsen på Særslev Hårslev Skole i Søndersø er blevet fritaget fra tjeneste, mens forhold undersøges.

Det skriver Gitte Høj Nielsen, der er chef for Skole og Dagtilbud i Nordfyns Kommune, i en sms-besked, som TV 2 Fyn er i besiddelse af.

De fritagede medarbejdere er all medlemmer af af skolens ledelse.

Direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune, Karsten Poulsen, bekræfter, at fire medarbejdere er blevet fritaget. Men hvad der ligger til grund for fritagelsen, kan han ikke komme nærmere ind på.

- Det er tale om personalesager, mere kan jeg ikke sige, fortæller han.

Orientering om fritagelse

Fritaget på ubestemt tid

1. oktober startede en ny leder på skolen, som stadig sidder i rollen som skoleleder.

De fire medarbejdere skal ikke arbejde, mens Nordfyns Kommune undersøger forhold i ledelsens forvaltning af opgaverne på skolen.

Det bekræfter Karsten Poulsen, der er direktør for Børn og Unge i Nordfyns Kommune.

- Det er svært at sætte en endelig dato, men vi undersøger meget hurtigt, siger Karsten Poulsen.

Mens ledelsen er fritaget, bliver den daglige ledelse af specialinstitutionen varetaget af Stine Bjergø i samarbejde med Jan Møller-Iversen og den nye skoleleder.

TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Gitte Høj Nielsen.