Slut med fri adgang til naturen

En bebeoerforening i nordfynske Ore må efter syv års principiel kamp mod den gamle Bogense Kommune se sig slået i byretten. Borgerne får ikke lov til at færdes på en gammel kirkesti.

Natur versus privatliv

Selv om der formentlig igennem århundreder har været fri adgang til stiområdet, gav kommunen i 2001 sin velsignelse til at spærre området af, da en ny ejer overtog ejendommen.

Beboerforeningen har fået fuld opbakning til sin retssag af Friluftsrådet, der mener, at sagen er vigtig, fordi den handler om befolkningens frie adgang til naturen.

Men retten i Odense har altså nu bestemt, at privatlivets fred vejer tungere, fordi den gamle sti fører tværs gennem ejerens gårdsplads. Retten har blandt andet lagt vægt på, at stien ikke blev brugt nok til at blive karakteriseret som offentlig, selv om beboerne mener det modsatte. 

Oversigt

    Oversigt