Spædbørn i klamme lokaler

Klamme lokaler med skidt og møg - med dårlige møbler og kun koldt vand i hanerne anses normalt som uegnet til børnepasning. Men sådan er det ikke på Nordfyn.

Et koldt linoleums-gulv uden madrasser er legeplads for 24 småbørn i Særslev et par gange om ugen. Byens dagplejere har fået lov at bruge Særslev Boldklubs lokaler som legestue i dagtimerne, fordi de ikke har andre steder at gå hen.

- Det største problem er, at der ikke bliver gjort ordentligt rent, siger Susanne Hansen, dagplejer i Særslev.

Boldklubben bruger lokalerne om aftenen, og og derfor må dagplejerne hver dag lufte ud 20 minutter før børnene kan komme ind.

Lokalerne er under ombygning, og der er ikke noget varmt vand. Og møblerne er ikke egnet til spædbørn.

Og forholdene i Særslev er ikke noget særsyn i Nordfyns Kommune. En rapport fra tillidsrepræsentanten viser, at legestuerne ofte har til huse i lånte lokaler på skoler, i gymnastiksale eller i borgerhuse.

- Det er ikke acceptabelt, og der er nogen af det har steder, hvor vi skal have fundet penge til løsninger, ellers må vi stoppe det, siger Steen Brydegaard, SF, formand for Familieudvalget i Nordfyns Kommune.

Sagen skal behandles på et møde i Familieudvalget torsdag.

Oversigt

    Oversigt