Turistattraktion skal repareres: Kommune beder folk om at blive væk

Vejen til Enebærodde på Nordfyn skal genopbygges efter stormflodens skader. Turister og borgere skal holde sig væk.

En af Nordfyns største turistattraktioner og mest populære udflugtsmål for folk med hang til skøn natur skal repareres. 

Vejen på Enebærodde skal genopbygges efter flere omgange med voldsomt vejr. Især stormen Alfrida den 2. januar og stormfloden dagen efter lavede store skader på vejen.

Men nu går Nordfyns Kommune i gang med at rette op på de mange skader. Arbejdet startede torsdag 10. januar og varer frem til uge fire, hvor Nordfyns Kommune forventer at være færdig. 

 

 

Indtil da beder kommunen turister og borgere om at holde sig væk fra vejen på Enebærodde. 

"Derfor vil vi gerne bede borgere om at udvise hensyn og undgå al unødig færdsel på stien af hensyn til arbejdskørsel", skriver Nordfyns Kommune blandt andet på Facebook.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ødelagt flere gange

Det er langt fra første gang vejen på Enebærodde er blevet ødelagt af vind og vand. Tilbage i 2006 og 2013 blev grusvejen ødelagt af stormfloder. 

Ved stormen i januar 2006 var vandstanden 1,96 meter over dagligt vande, mens stormen Bodil i 2013 fik vandet til at stige med 1,84 meter over normal højde.

 

 

I sidste uge nåede vandstanden ved Enebærodde ifølge DMI's måleudstyr 1,59 meter over dagligt vande. 

Præcis som denne gang har den høje vandstand ædt store stykker af vejen og efterladt huller. Det er dem Nordfyns Kommune nu skal genopbygge de næste to uger.

Enebærodde

Oversigt

    Oversigt