66-årig i livsfare: Sad i stuen og røg, da huset brændte

Lørdag formiddag blev en mand fra Nyborg reddet ud af sit rækkehus og kørt på Rigshospitalet i kritisk tilstand.

En 66-årig mand blev lørdag formiddag reddet ud fra et brændende rækkehus på Østervoldgade i Nyborg. Han blev hurtigt transporteret til Rigshospitalet, hvor han fortsat er i kritisk tilstand. 

Det oplyser Fyns Politis vagtchef Lars Thede. 

quote  Vi er ikke i tvivl om, at branden er opstået i forbindelse med rygning

Lars Thede, vgatchef ved Fyns Politi

- Vi får en anmeldelse kort før klokken ni fra et kvindeligt vidne, om at der er brand i rækkehuset, fortæller vagtchefen til TV 2/Fyn og fortsætter:

Da både brandvæsenet og Fyns Politi kommer frem til rækkehuset i Nyborg brænder det meget. Røgdykkerne skynder sig ind i rækkehuset og redder kort tid efter den 66-årige mand ud. 

- Man får hurtigt påbegyndt førstehjælp på den 66-årige mand, som er noget forbrændt. Kort efter ankommer ambulancen, som kører ham til Rigshospitalet, oplyser Lars Thede.

Manden er fortsat i kritisk tilstand. 

En glød fra en cigaret

Vagtchefen ved Fyns Politi fortæller, at der lige nu ikke er hersker den store tvivl om, hvad der har fået rækkehuset i Nyborg til brænde. 

- Vi er ikke i tvivl om, at branden er opstået i forbindelse med rygning, fortæller Lars Thede til TV 2/Fyn. 

Man mener, at den 66-råge, som bor i rækkehuset alene, har siddet i en lænestol i stuen med en cigaret. Ifølge vagtchefen er der formentlig nogle gløder fra cigaretten, der er havnet på mandens tøj og har sat ild til det. 

Oversigt

    Oversigt