Åbent Landbrug på Christiansborg: I gamle traktorer er der mekanik og fællesskab

Til Åbent Landbrug på Christiansborg i Ørbæk var der fremvisning af gamle taktorer.

Selvom det kan ligne almindeligt arbejde. Så er det faktisk en helt særlig hobby for nogen at pløje en mark. 

- Vi er en masse mennesker, der er landbrugsuddannet. Vi er bare blevet gamle og gråhårede, men vi kan godt lide at skue på, og få de her gamle maskiner til at køre. Det er dét vi brander for, siger Jørn Høj.

- Interessen ligger jo i mekanikken i det. Det, jeg har lært, det hænger ligsom i kroppen endnu, fortæller Henning Sørensen, der sværger til IH-traktoren.

Det er Jørn Høj,  der har ringet rundt og samlet alle en flok traktorentusiaster til Åbent Landbrug på Christiansborg i Ørbæk. Her har de fået lov til at pløje en af markerne. Og det er sjovt med mekanikken er fællesskabet omkring maskinerne lige så vigtig for de deltagende.

- Det betyder meget for mig. Jeg kender mange her på Fyn og Jylland. Og der er jo noget ping-pong. Det er ikke bare at pløje. Når vi sidder ved middagsbordet, så er der også en del vittigheder, fortæller Henning Sørensen

Derfor er Jørn Høj også meget glad for at det kunne lykkedes.

- Det er jo ikke så tit, vi får lov at komme ud og køre på nogle så store og fine marker, som vi kan her på Christianborg, så det er jo en win-win, fortæller Jørn Høj.

Selv har Jørn Høj taget en engelsk Nuffield 10/60 i rød uden førerhus med, som han har arvet. 

- Det er fascinerende at holde liv i så gammelt maskineri. Og jeg syntes egentlig også forholdene taget i betragtning, at vi kan lave noget pænt arbejde, siger Jørn Høj, og henviser til den meget tørre jord, der er på marken.  

Når veterantraktorerne holder fyraften, har de aftalt, at Carsten Hedegaard, der ejer marken, må pløje resten.