Æblerne vælter ind hos mosteri i Ørbæk

Det var et rekordstort antal fynboer, der mandag afleverede æbler hos mosteriet i Ørbæk. I alt modtog mosteriet 38 tons æbler, det dobbelte i forhold til sidste år. Og det strømmer fortsat ind.

En byttehandel af de helt store gik mandag i gang i Ørbæk. Det tidligere Ørbæk Mosteri, nu Orskov Foods, tager imod æbler fra haveejere, og bytter æblerne til most. For hver 10 kg æbler giver Orskov Foods 1 liter most.

Orskov Foods tager imod plukkede æbler eller nedfaldsæbler af enhver slags. Og netop de mange forskellige æblesorter, der findes i de fynske haver, er meget eftertragtede for Orskov Foods.

- Vi vil rigtig gerne have haveæblerne, for i haverne er der en langt større variation af æblesorter end i æbleplantagerne. Og de mange forskellige æblesorter giver en meget bredere smag i mosten, fortæller fabrikschef Jesper Nordall Madsen fra Orskov Foods i  Ørbæk.

Svinger fra år til år

Hvor mange æbler mosteriet modtager svinger meget fra år til år. Fra omkring 500 ton i de mindre gode æbleår og helt op til 1000 ton i de gode år. Og alt tyder på, at bliver et rigtigt godt år.

- I alt 105 fynboer kom med æbler mandag, og de havde i alt 38 ton æbler med. Det er dobbelt så meget som samme dag sidste år, fortæller salgschef Jesper Dalskov-Rasmussen fra Orskov Foods i  Ørbæk.

På en normal sæson afleverer hver kunde i gennemsnit 375 kilo. Orskov Foods i Ørbæk modtager æbler helt frem til 28. oktober.

 

 

 

Fakta om sjældne gamle danske æblesorter

 

 

Oversigt

    Oversigt