Arbejdet genoptaget på Kommunekemi

Specialarbejderne på Kommunekemi i Nyborg har onsdag morgen genoptaget arbejdet.

Arbejdskonflikten, der har kørt siden torsdag ser nu ud til at være omme. Det fortæller 3F Østfyns næstformand, Jan Johansen, til TV 2/FYN.

Tillidsmændene og ledelsen nåede onsdag formiddag til enighed om specialarbejdernes overenskomst. Specialarbejderne får en lønstigning på 4,5 procent. Det svarer til at specialarbejderen får 973 kroner mere i lønningsposen om måneden.

Dermed får de cirka den samme lønstigning i kroner og ører som smedene. Det var det krav, der har skilt ledelsen og specialarbejderne siden i torsdags.

Oversigt

    Oversigt