Autocamper væltet: Motorvej spærret helt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Der er sket et trafikuheld på Fynske Motorvej ved Nyborg. Det oplyser vejdirektoratet. Uheldet er sket i østgående retning mellem afkørslerne Nyborg V og Nyborg Ø.
En autocamper er væltet i ulykken, oplyser Fyns Politi
Redningsmandskab er på stedet, og køen frem mod uheldet vokser sig hurtigt større. Hvis man vil undgå at ende i køen, skal man køre af motorvejen ved Langeskov.
Aktuelt kan der være op mod en times forlænget rejsetid. Vejdirektoratet forventer tidligst at kunne åbne motorvejen klokken 15 - herefter vil der gå en rum tid før trafikken normaliseres.
Kør forsigtigt og giv plads til udrykningskøretøjer.
Der er væltet en autocamper på E20 Fynske motorvej i østlig retning ved Nyborg. Motorvejen er helt spærret i østlig retning. Trafikken afledes ved Nyborg V. Politi og beredskab på vej til stedet. Vh. Vagtchefen #politidk
— Fyns Politi (@FynsPoliti) July 16, 2023