Børn ramt af bil

En pige på 14 år og en dreng på 15 år blev onsdag morgen ramt af en personbil, da de skulle over Svendborg Landevej ved Langå syd for Nyborg.

Bilisten var ved 07-tiden på vej mod Nyborg i nordlig retning og overhalede en bil, der var ved at svinge til højre.

Den overhalende bil var formentlig skjult for de to børn, da de krydsede over vejen længere fremme, så de blev ramt.

Pigen fik overfladiske knubs og drengen pådrog sig skader på det ene ben, oplyser Fyns Politi.

Oversigt

    Oversigt