Drivende jolle udløste redningsaktion

En drivende jolle i Holckenhavn Fjord ved Nyborg udløste fredag morgen en større redningsaktion.

Et større antal køretøjer fra Beredskab Fyn og Fyns Politi var fredag morgen i aktion ved Nyborg. Politiet frygtede en drukneulykke, da der blev fundet en ubemandet drivende jolle i Fjorden.

-  Vi stod klar med en redningsbåd og dykkere, fortæller indsatsleder fra Beredskab Fyn Nikolai Clausen.

Jollen blev fundet drivende i Holckenhavn Fjord ved Dyrehavevej, og det fik politiet til at sende en drone i luften for at lede efter eventuelle personer i vandet.

Men efter en kort eftersøgning og undersøgelse af jollen kunne politiet slå fast, at jollen blot havde revet sig løs og var gledet til havs.

- Der var ingen åre eller motor i båden og ingen andre tegn på, at der har været mennesker i den, siger vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt