Færgehavn: Hvem ejer vandet?

Der er igen opstået konflikt om den gamle Knudshoved færgehavn ved Nyborg. Hvem, der har rettighederne til vandet, skal nu afgøres i retten. Det skriver DR FYN.

I går kom det frem, at folkene bag en ny lystbådehavn i den gamle Knudshoved Færgehavn ved Nyborg kræver erstatning. Det gør de, fordi behandlingen af projektet nu har varet i over seks år.

Og nu viser det sig, at rettighederne til vandet ikke er fulgt med, da Peter Poulsen i 2009 købte den gamle færgehavn. Han står derfor måske som ejer af en havn uden vand.

Tvivlen om rettighederne til havnebassinet er opstået, efter at DSB har ønsket at benytte omkring halvdelen af havnebassinet.

- Jeg tænkte, at de jo nærmest måtte være gået fra forstanden. For vi har købt rettigheden til det fulde havnebassin tilbage i 2009, siger Peter Poulsen fra A/S Knudshoved Havn til DR Fyn.

Nu ser Peter Poulsen derfor ingen anden udvej end at gå til domstolene og har stævnet DSB i et anerkendelsessøgsmål.

DR Fyn har talt med DSB Ejendomme, der ikke ønsker at komme med kommentarer, så længe sagen kører.

Oversigt

    Oversigt