På Remisegade ved havnen i Nyborg står ejendommenes beboere klar på deres altaner. En pianist, en bassist og en sanger har stillet deres udstyr frem, mens Dannebrog hejses helt til top.
For præcis 75 år siden var Danmark igen frit, og selvom coronavirus forhindrer, at beboerne stimler sammen, så har de fundet en ny måde at markere den særlige dag på.
Arrangementet åbnes af en tale.
Mennesket skal ikke være alene, vi skal leve vores liv sammen
"Vi savner fællesskab, som de absolut også må have gjort dengang. Ingen af os ved, hvad der sker efter det her forhadte corona, præcis som de ikke vidste, hvad der ville ske efter den 5. maj."
Og tonerne fra 'En lærke letted' overdøver forårsfuglenes kvidren.
Udvider programmet
Festudvalget i boligforeningen Holmegaarden lagde oprindeligt en seddel i alle beboerne på Remisegades postkasser, hvor de blev inviteret til at synge med, når Dannbrog den 5. maj blev hejst.
Men én sang var for lidt for 82-årige Ruth Bruun Jensen, der i samme forbindelse tænkte, at hun med sit klaver kunne spille for.
- Jeg tænkte, at jeg godt kunne tage mit klaver ned på afsatsen for at lede sangen. Og derfra byggede jeg programmet op, fordi jeg synes, at én sang var alt for lidt, siger Ruth Bruun Jensen til TV 2/Fyn lige efter fællessangen.
Ud over at udvide dagens program med flere sange, fik Ruth Bruun Jensen også de resterende medlemmer fra sit band til at stille op med bas og sang.
Brummede flyvere glemmer man aldrig
I 1945, da Danmark blev befriet, var Ruth Bruun Jensen syv år gammel.
Det er jo en del af min historie, at jeg har gennemlevet alt det, som krigen førte med sig, og det er en naturlig del af mig
Om aftenen den 4. var hun allerede faldet i søvn med sine søskende, men dagen efter husker hun, at hendes far kom op og vækkede børnene med de gode nyheder. Og en følelse af lykke bredte sig i hende.
Før befrielsen husker Ruth kun overflyvninger, soldater og bombealarmer.
- Lyden af brummen fra flyvere glemmer man ikke. Vi boede på landet, men vi var alligevel altid bange for bombenedkastninger og soldaterne, som vi faktisk ikke vidste om var tyske eller danske, fortæller Ruth Bruun Jensen.
Naturlig del af historien
Selvom Ruth Bruun Jensen kun kan huske brudstykker fra krigen, står dagen for befrielsen stadig skarpt for hende.
- Det er jo en del af min historie, at jeg har gennemlevet alt det, som krigen førte med sig, og det er en naturlig del af mig, siger hun.
Efter arrangementet deler beboerne en lille morgenskarp og tænker tilbage på tiden efter den 5. maj, hvor fællesskab var noget af det vigtigste.
- Mennesket skal ikke være alene, vi skal leve vores liv sammen, siger Ruth Bruun Jensen, mens hun skåler med sin nabo.