Fire gutter på rov i gammel færge

Fire teenagere gik på rov i en gammel færge søndag aften i Nyborg.

Klokken 22.45 fik Fyns Politi en anmeldelse fra Nyborg om en alarm på Færgevej.

En patrulje kørte dertil. 

- Der finder vi to ungersvende på færgen - der sidder og trykker sig. De to andre er løbet derfra, fortæller vagtchef Lars Thede. 

Ifølge vagtchefen er der formentlig tale om den gamle DSB-færge, der blev lavet om til et diskotek.

- De har forsøgt at få fat i lidt merchandise som cigaretter, glas eller sprut.

- De to på færgen blev anholdt - og så blev de hentet af deres forældre. Og bagefter kørte vi hjem til de to, der stak af.

De fire er i alderen 15 til 17 år. Og ifølge vagtchefen venter der dem nu et retsligt efterspil. 

 

Oversigt

    Oversigt