Flaskesamler anholdt i nat på Storebæltsbroen

Yngre polsk mand forsøgte at køre over Storebæltsbroen på cykel.

Ved midnatstid måtte Fyns Politi en tur til Storebæltsbroen.

Her var der indløbet en anmeldelse om en person på cykel med retning mod Fyn. Bilisten havde set personen på toppen af selve Storebæltsbroen.

Det vidste sig at være en 26-årig polsk statsborger, som tilsyneladende havde sat sig for at skifte landsdel - men det forehavende blev stoppet på Lavbroen.

I første omgang blev manden anholdt efter udlændingeloven, men i samarbejde med Udlændingestyrelse er det lykkedes, at identificere manden, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen.

Han opholder sig helt lovligt i landet, og bliver derfor sat på fri fod i løbet af fredag formiddag. Manden får dog en bøde på 1.000 kroner for overtrædelse af færdselsloven.

Ved anholdelsen havde manden ingen identitetspapirer på sig, og på cykelstyret havde en et par poser med tomme flasker. Han snakker desuden ikke andet end polsk.

Oversigt

    Oversigt