Forvent kø: Storebæltsbroen er genåbnet efter kortvarig lukning

Storebæltsbroen var tidligt tirsdag morgen kortvarigt lukket for al biltrafik. Nu er den genåbnet.

Tidligt tirsdag morgen var Storebæltsbroen kortvarigt lukket for al biltrafik.

Sund & Bælt, der driver broen, oplyste kort før klokken 06.00, at broen var lukket.

Kort efter klokken 06.15 oplyses det, at broen er genåbnet.

Forvent kø

Broen var lukket, fordi der i løbet af natten har været vejarbejde og reduceret kørsel.

Lukningen skulle sikre, at der igen kan komme normal kørsel i begge retninger. Hastighedsbegrænsning har været sat ned til 80 kilometer i timen. Det er ophævet nu.

Ifølge Sund & Bælt skal man dog tirsdag morgen forvente kø og forlænget rejsetid, hvis man skal over broen. 

Vejdirektoratet melder ligeledes om tæt trafik i de tidlige morgentimer. 

Oversigt

    Oversigt