I det fynske folks tjeneste

Fyns Politi leder efter kniv-røver

Har du set fem unge i området ved Kvickly og diskotek No. 5 på Dronningensvej i Nyborg omkring klokken 00.30, så kontakt politiet.

Det var i smøgen mellem Kvickly og diskotek No. 5, at en skoleelev natten til lørdag blev truet med en kniv.

Det var i smøgen mellem Kvickly og diskotek No. 5, at en skoleelev natten til lørdag blev truet med en kniv.

1 af 2

Fyns Politi er kommet nærmere en beskrivelse af den unge mand som først på natten til lørdag var knivførende, da en gruppe på fem unge i Nyborgs natteliv truede sig til en skoleelevs penge.

Politiet har følgende signalement af knivrøveren: Mellem 15 og 20 år, 160-170 centimeter høj og spinkelt bygget. Han er mørk i huden og har sort hår. Han talte dansk med accent og var iført en hættetrøje og dunjakke.

De andre fra gruppen beskrives som mørke i huden og af anden etnisk oprindelse end dansk.

Ring 114

Har du observeret noget i området ved smøgen mellem diskotek No. 5 og Kvickly i Dronningensvej eller set en gruppe på fem unge løbe fra stedet i minutterne omkring klokken 00.30, så vil Fyns Politi gerne høre fra dig på nummer 114.