Fynske Motorvej: Uheld spærrede afkørsel ved Storebæltsbroen

Afkørsel 44 ved Nyborg var torsdag morgen spærret i vestlig retning på grund af et ifølge politiet alvorligt færdselsuheld

Et alvorligt trafikuheld spærrede torsdag morgen afkørsel 44 Knudshoved ved Nyborg i vestgående retning, altså ind mod resten af Fyn.

Uheldet skete kort før klokken 7.30, og afkørslen var spærret helt frem til klokken 10.30.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uheldet involverede en større lastbil med sættevogn, der bagfra blev påkørt af en varevogn.

Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er der ikke sket alvorlig personskade ved uheldet. Forenden på varebilen blev dog smadret ved ulykken. 

Indsatslederen på stedet fortalte til TV 2/Fyn, at afkørslen kun blev spærret for at give arbejdsro til politi og redningsmandskab i forbindelse med uheldet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Fyns Politi på, om der er alvorligt tilskadekomne ved uheldet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt