I det fynske folks tjeneste

Golfvogne stjålet: Har du set dem?

Tre golfvogne blev natten til fredag stjålet fra Sct. Knuds Golfklub i Nyborg.

De stjålne golfvogne er af mærket Yamaha og er som golfvognen på billedet grønne. Foto: Yamaha Motor Danmark

Opdatering

  • 24. jul 2020 kl. 11:14 Artiklen er opdateret med yderligere oplysninger og billede.

Sct. Knuds Golfklub i Nyborg har natten til fredag fået stjålet tre golfvogne, oplyser Fyns Politi på Twitter.

Den ene golfvogn er fundet, men der savnes således fortsat to.

Læs også Fynsk slagteri får løftet pegefinger efter international aktion

Sct. Knuds Golfklubs maneger, René Bøgh-Larsen oplyser, at den fundne golfvogn blev fundet i Nyborgs bymidte. Umiddelbart er vognen intakt, men har tydelige skader efter at være opbrudt.

Golfvognene har en værdi af 50.000 kroner stykket. Vognene er af mærket Yamaha, de er grønne med sandfarvet tag.

Den ene af de to vogne, som fortsat er væk har en Toyota-reklame på forruden, mens den anden har et Spar Nord-logo på forruden.

Støder du på en efterladt golfvogn som kunne være fra Sct. Knuds Golfklub på Slipshavnsvej, så kontakt Fyns Politi på telefonnummer 114.

Eller ring til René Bøgh-Larsen på 5074 4868.

Læs også Lun lørdag bliver højdepunktet i ustabilt weekendvejr