Efter knivstikkeri i Nyborg: Fem personer fængslet i fire uger

Fem mænd sidder i grundlovsforhør efter en person lørdag blev stukket ned i Nyborg. Personen er uden for livsfare.

Opdatering
Artiklen er opdateret med grundlovsforhørets dom.

Fem unge mænd har modtaget en dom efter grundlovsforhør søndag i Retten i Svendborg. 

Dommen lyder på fire ugers fængsel efter sigtelsen, der lød på særligt farligt røveri og vold efter §245. Det oplyser Fyns Politi.

De fem unge mænd blevt efter en person lørdag eftermiddag blev stukket ned på en parkeringsplads i Nyborg. 

Knivstikkeriet blev anmeldt til Fyns Politi 16.36 lørdag, hvorefter politiet kørte til stedet, men fandt ingen spor af gerningsmænd. Personen, der blev stukket ned, meldes uden for livsfare.

Fyns Politi fik senere et tip om, at de mulige gerningsmænd kunne befinde sig på Sjælland, hvor fem unge mænd i alderen 16 til 19 år blev anholdt lige efter Storebæltsbroen på Sjællandssiden.

- Ingen af de unge er fra Fyn, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.

Foregår for lukkede døre

Søndag blev de fem unge mænd ifremstillet i grundlovsforhør i Svendborg, hvor de blev stillet for en dommer og en anklager.

Der var begæret dørlukning i forhøret, og derfor kan Fyns Politi ikke udtale sig yderligere om sagen.

Ifølge Fyns Politi skulle knivstikkeriet ikke være rocker- eller banderelateret, men de har en formodning om, hvad motivet er. Dette kunne vagtchefen af hensyn til efterforskningen ikke udtale sig om.

Oversigt

    Oversigt