Hole-in-one: kvinde vandt bil

Lene Risgaard Nielsen fra Sct. Knuds Golfklub i Nyborg scorede søndag formiddag en bil, da hun på 125 meters afstand bankede golfbolden i hul på et enkelt slag.

Tre hovedsponsorer havde udlovet flotte premiere til de golfspillere, der kunne lave et hole-in-one på tre udvalgte huller ved sponsormatchen på Sct. Knuds Golfbane i Nyborg. Hovedpræmien var en Toyota Yaris udlovet af den lokale forhandler.

Og ved hul nummer seks var der gevinst for en af de lokale golfspiller.

- Det er uhyre sjældent, at vi oplever et hole-in-one, og at det så sker samme dag, som der er udlovet store præmier netop for hole-in-one er jo fantastisk, siger Uffe Ringmose fra klubbens turneringsudvalg.

I alt 124 golfspillere stillede op i turneringen.

Se klubbens hjemmeside

Oversigt

    Oversigt