Nærved-ulykken på Storebælt var ingens ansvar.
Statsadvokaten i Viborg har mandag besluttet at standse efterforskningen i sagen om et DB Cargo godstog på Storebælt den 13. januar 2021.
I forbindelse med togets passage på vestbroen modtog vagtcentralen en række anmeldelser fra billister, som havde observeret, at sættevognstraileren vippede og lænede sig ind mod nabosporet, hvorefter toget blev bragt til standsning ved Nyborg Station.
Senere meldte en række privatpersoner DB Cargo til Fyns Politi.
DB Cargo var også involveret i togulykken på Storebælt, hvor en løsrevet container ramte et persontog og otte mennesker blev dræbt.
En af de dræbte var nyborgenseren Lasse Pedersens kæreste, og han er rystet over statsadvokatens afgørelse.
- Jeg undrer mig over, at efterforskning stoppes af statsadvokaten, når netop Havarikommissionen kom med den kritik, som de gjorde i deres rapport.
- Det virker besynderligt, at Havarikommissionen kan konkludere, at DB Cargo var klar over problemstillingen med skamlerne – men at statsanklageren siger, at de intet har gjort forkert, fordi de selv havde lavet en inspektionssag på skamlerne , som konkluderede, at den var sikker nok.
- Problemet er jo, at deres egen inspektionssag har været mangelfuld. De skulle jo aldrig selv have godkendt de skamler, og ministeriet skulle aldrig have godkendt deres egen inspektionssag.
- Og det virker besynderligt, at man som bruger selv kan godkende sit materiel, når man tidligere har været impliceret i otte menneskers død, siger Lasse Pedersen, som er talsmand for de pårørende efter Storebæltsulykken i 2019.
Ikke forsætligt
Statsadvokaten begrunder sin afgørelse med, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at DB Cargo eller selskabets ansatte forsætligt eller med "den fornødne grad af uagtsomhed har udvist en sådan adfærd, at DB Cargo eller dennes ansatte kan straffes for overtrædelse af straffeloven eller lovgivningen vedrørende jernbanetrafik, som var gældende på hændelsestidspunktet", hedder det.
Statsadvokaten har lagt vægt på Havarikommissionens rapport og de oplysninger, som i øvrigt er fremkommet ved efterforskningen af Fyns Politi.
Statsadvokaten hæfter sig ved, at sættevognstraileren ved kørslens begyndelse var læsset korrekt med hovedbolten i lommevognens skammel, men at skamlens vertikale låseevne enten var mangelfuld eller ikke til stede.
- Denne omstændighed, sammenholdt med udefrakommende omstændigheder i form af vind og mekanisk påvirkning, sammenholdt med sættevognstrailerens generelle uhensigtsmæssige konstruktion betød, at sættevognstraileren i denne situation kunne blæse af sin plads i lommevognen. Det bemærkes, at det ikke var den samme skammeltype, som havde været involveret i den alvorlige ulykke på Storebæltsbroen den 2. januar 2019, hedder det.
- DB Cargo var bekendt med den mulige begrænsede holdekraft i skammeltypen, men havde altså i januar 2020 og i forbindelse med en inspektionssag (hos Trafikstyrelsen), vurderet, at skammeltypen var sikkerhedsmæssigt forsvarlig at anvende. DB Cargo har oplyst, at det skete på baggrund af vedligeholdelsesorganisation ECM’s dokumentation af skamlens virkemåde og godkendelse og at selskabet ikke selv rådede over kompetencer til at foretage komplicerede tekniske vurderinger på materiel, eller til at kommentere på den del af de faglige eksperters udsagn, der ligger uden for virksomhedens normale ansvarsområde som operatør, hedder det videre.
Kritisabelt
Inden hændelsen havde Havarikommissionen fundet det kritisabelt, at DB Cargo i januar 2020 besluttede at genoptage driften med den pågældende skammel, uden tilstrækkelige sikkerhedsmæssige "barrierer" i forhold til fastholdelse af sættevognstrailere på lommevogne med den pågældende skammel.
- Men den 12. januar 2021 var der en afsluttet inspektionssag hos Trafikstyrelsen vedrørende holdekraften på den pågældende uden bemærkninger. Det er derfor min samlede vurdering, at der ikke er oplysninger i sagen tydende på, at operatøren eller af dennes ansatte forsætligt eller med den fornødne grad af uagtsomhed har udvist en sådan adfærd, at DB Cargo eller denne ansatte kan straffes for overtrædelse, skriver statsadvokaten.
På hændelsestidspunktet var der ikke i jernbaneloven en paragraf som i færdselsloven, hvorefter "gods skal være anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for personer eller medføre skade på ejendom. Det må endvidere ikke kunne slæbe eller falde af på vejbanen, forårsage forstyrrende støvdannelse eller lignende ulempe, vanskeliggøre færdslen eller volde unødig støj."
En ny bekendtgørelse om kørsel med lommevogne med sættevogne er undervejs i Folketinget efter ulykken i 2019. De var derfor ikke trådt i kraft på hændelsestidspunktet, hvorfor statsadvokaten ikke har vurderet, hvorvidt bekendtgørelsen eventuelt kunne have fundet anvendelse i forbindelse med kørslen.
Tidligere har daværende transportminister Benny Engelbrecht (S) stillet spørgsmålstegn ved, om DB Cargo tog sagen tilstrækkeligt alvorligt.
DB Cargo oplyser til TV 2 Fyn, at man ikke ønsker at kommentere på statsadvokatens afgørelse.