Kørte med høj fart ind i træ: Voldsom soloulykke på Østfyn

En person har fået hovedskader og brud på håndleddet som følge af en soloulykke i Herrested.

Der er fredag formiddag sket en alvorlig færdselsulykke på en landevej ved Herrested på Østfyn.

Der er tale om et solouheld, hvor to personer er kommet til skade. Det oplyser vagtchef Milan Holck Nielsen til TV 2/Fyn. 

En bilist kørte af endnu uvisse årsager ind i et vejtræ med høj fart på strækningen. 

I bilen sad to personer. Den ene person slap fra ulykken uskadt, men den anden person er blevet kørt på Odense Universitetshospital med hovedskader og et brud på håndleddet. Personen er uden for livsfare. 

Smadret bil

I skrivende stund har vagtchefen ikke modtaget oplysninger om alder og køn på de to involverede i ulykken. 

Som følge af ulykken - især på grund af den høje fart - er bilen fuldstændig ødelagt. Ulykken skete klokken 9.34. 

Ingen andre trafikanter kom til skade i forbindelse med ulykken.

Oversigt

    Oversigt