Kravlere på Storebælt

Arbejdet med at rustbeskytte Storebæltsbroen er igang, så resten af 2014 vil der være aktivitet på østbroens bærekabler.

0705 platform

Et sjak af engelske specialister skal resten af året vikle bærekablerne ind i en vind- og vandtæt membran af plastic.

Det sker fra fire platforme, kaldet kabelkravlere, der er hængt op i broens hovedkabler.

Sammen med et affugtningsanlæg inde i broen skal membranen sikre broen mod rust.

Når specialisterne fra det engelske firma, C. Spencer Ltd. skal op på platformene, kravler de op på kablerne ad en stige på det laveste sted.

Derefter går de med sikkerhedsudstyr op ad kablerne til platformene.

Hver af de fire platforme er 33 meter lang, 4,5 meter høj, 3,5 meter bred og vejer 22 ton.

Trafikant pas på

0705 platform2

Mens arbejdet står på er nødsporene under arbejdsstederne spærret af for at sikre mandskabet adgang til og fra platformene og til materialer på arbejdsvogne i nødsporet.

A/S Storebælt opfordrer trafikanter på broen til at holde fokus på vejbanen, selvom de store platforme og de engelske specialister naturligt tiltrækker sig opmærksomhed.

Der har allerede været mindre trafikuheld ud for afpærringerne, inden arbejdet gik igang i april.

Mere om affugtningsprojektet

Oversigt

    Oversigt