Lærkes madpakke sniger sig ind i valgkampen

Socialdemokraterne i Nyborg Kommune vil indføre madordning til kommunens folkeskoler. Stemmer resten af byrådet for, kan niårige Lærke og Noah på fem år droppe madpakkerne.

Solen er stået op over Ørbæk, og det samme er familien Andersen. Mens niårige Lærke og femårige Noah øser yoghurt i skålene på morgenbordet, smører mor Carina Andersen leverpostej på fire flade stykker rugbrød fra bageren. 

Det er første skoledag for familiens yngste, og leverpostejsmadderne bliver med velvilje smurt. For Carina Andersen er en god madpakke nemlig vigtigt.

- Jeg synes, det betyder meget for mig at smøre madpakkerne. Vi smører altid rugbrød, men det er forskelligt, hvad vi putter på, fortæller hun.

quote Nogen gange er naboens madpakke bare lidt bedre, og så bliver man ikke helt lige så begejstret for sin egen madpakke. Vi risikerer børn, der simpelthen ikke vil spise deres madpakke

Sonja Marie Jensen, Nyborg, Socialdemokraterne

Fremover kan det dog være, at familien Andersen slipper for selv at smøre madpakkerne. 

Ulighedsskabende madpakker

Står det til Socialdemokraterne i Nyborg Kommune skal der nemlig ikke længere smøres hjemmefra. Partiet vil til kommunalvalget i november blandt andet vælges på en madordning, der sikrer, at alle kommunens folkeskoleelever får mindst ét måltid mad om dagen. 

- For os vil det ikke betyde så meget, for vi kan godt lide vores madpakker. Jeg synes, idéen er god, og vi vil tage godt imod den, men det skal være en madordning med mad, børnene gider at spise, for ellers er det altså bedre, at vi står og smører herhjemme, siger Carina Andersen, mens hun lægger skiver af hjemmeskåret spegepølse på rugbrødet.

Partiet ved endnu ikke om madordningen skal indeholde morgenmad eller aftensmad. De er heller ikke helt klar over, hvem der skal betale. For Sonja Marie Jensen fra Socialdemokratiet i Nyborg er det vigtigste, at der kommer ens mad til eleverne. Hun mener nemlig, at madpakkerne er det mest ulighedsskabende et barn kan møde i folkeskolen.

- Nogen gange er naboens madpakke bare lidt bedre, og så bliver man ikke helt lige så begejstret for sin egen madpakke. Vi risikerer børn, der simpelthen ikke vil spise deres madpakke, fordi de ikke synes, den er god nok, mener politikeren.

En rapport fra Nyborg Kommune viser, at 20 procent af eleverne i udskolingen ikke spiser de hjemmebragte madpakker fem gange i ugen. I stedet lader de helt være med at spise frokost. 

Derfor foreslår partiet, at der indføres en madordning på kommunens folkeskoler, og samtlige partier i byrådet er da også enige om at se på muligheden. De er dog ikke lige enige om, hvordan madordningen skal financieres eller drives. 

For næstformand i Skole- og Dagtilbudsudvalget, Anja Kongsdal (V), er det afgørende, at en madordning bliver en valgmulighed, som forældrene selv betaler.

- Min tanke er, at vi så går hen og fratager forældrene et ansvar for at sikre at deres børn får noget ordentligt mad, fortæller hun. 

I Ørbæk er Lærke og Noah sendt af sted med skoletaskerne på ryggen - ladet med hjemmesmurte madpakker, og når spisepausen nærmer sig, finder de leverpostejs- og spegepølsemadderne frem. Ifølge Lærke må mors madpakker også gerne fremover ryge i rygsækken, for de kan dog et eller andet:

- Jeg synes, det er dejligt med madpakker, for så kan man glæde sig over, hvad der er i dem, fortæller Lærke.

Oversigt

    Oversigt