Lastbil brød i brand og spærrede Storebæltsbroen

Brand i en lastbil lukkede Storebæltsbroen i retning fra Fyn mod Sjælland onsdag eftermiddag.

Opdatering klokken 15.55: Begge spor på Storebæltsbroen er åbne igen, oplyser Vejdirektoratet. Ifølge Fyns Politi var det en lastbil med flis, der brød i brand.

Storebæltsbroen er onsdag eftermiddag spærret i den ene retning på grund af en lastbil i brand. 

- I retning mod Sjælland er der lukket for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt. 

Fynske Motorvej er ifølge Vejdirektoratet spærret mellem frakørsel 44 ved Knudshoved og Storebæltsbroen.

Den brændende lastbil befinder sig på strækningen mellem frakørsel 44 og frakørsel 45 i det østlige Nyborg.  

Brolukning giver kø

Som følge af brolukningen giver det kø på Fynske Motorvej omkring Nyborg.

Det vides ikke, hvor længe lukningen af Storebæltsbroen vil vare. 

Ifølge Fyns Politi var det en lastbil med flis, der brød i brand.

- Branden skyldes formentlig overophedede bremser. Branden er slukket, og lastbilen holder i nødsporet. Den skal tømmes for træflis, oplyser Fyns Politi. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet oplyste ved 15.30-tiden, at det ene spor igen var åbent, men kort efter blev Storebæltsbroen igen spærret i østgående retning ved den brændende lastbil.

- Man kan med fordel køre fra ved frakørsel 45 Nyborg Øst og på igen ved frakørsel 44 ved Knudshoved, meddeler Vejdirekoratet. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt