Letbane ensretter veje omkring idrætspark

Arbejdet med Odense Letbane er nu så langt at selve sporarbejde begynder ved Odense Idrætspark. Det betyder ensrettede veje.

- Entreprenøren har brug for et ekstra arbejdsareal for at udføre sporarbejdet, og derfor bliver dele af Højstrupvej ensrettet undervejs. Arbejdet foregår i etaper og i første omgang bliver Højstrupvej ensrettet fra Møllemarksvej til Rømersvej, skriver Odense Letbane.

Senere på foråret bliver ensretningen forlænget frem til Stadionvej, og så bliver det kun muligt at køre højre ind- og højre ud fra Rømersvej.

Ved Odense Idrætspark og Odense Stadion vil der hele tiden være én indkørsel åben til Højstrupvej.

- Placeringen af denne indkørsel vil flytte sig i takt med, at sporarbejdet skrider frem. Derudover er det også muligt at benytte den nyetablerede indkørsel fra Møllemarksvej til idrætsparkens område, skriver Odense Letbane.

 
 
Foto: Odense Letbane

Slut med at parkere

Fra slutningen af februar bliver strækningen mellem Rismarksvej og Møllemarksvej også ensrettet. Samtidig forsvinder muligheden for at parkere ved kantstene på Højstrupvej.

- Når der skal lægges skinner forbi Uffesvej bliver vejen muligvis spærret i en periode. I den forbindelse bliver der lavet en midlertidig udkørsel fra Vermundsvej, skriver Odense Letbane.

Arbejdet med at anlægge letbanespor forventes at vare frem til maj 2019.

Fakta om sporarbejdet

 

Oversigt

    Oversigt