Mand druknet efter svømmetur ved Nyborg

Efter en fisketur med nogle venner tog en 57-årig mand sig en svømmetur, men lige pludselig forsvandt han fra overfladen og druknede.

En 57-årig mand fra Polen er død efter en drukneulykke ved Slipshavn ved Nyborg. Det oplyser Fyns Politi.

Sammen med nogle venner havde polakken lørdag eftermiddag været på fisketur, og den 57-årige mand besluttede sig for at svømme en tur.

På et tidspunkt forsvandt han fra vandoverfladen og blev efterfølgende fundet af en forbipasserende sejler.

Førstehjælp på stranden og i ambulancen

Sejleren påbegyndte førstehjælp, og der blev tilkaldt redningsfolk og politiet klokken 16.

Da ambulance- og lægepersonale nåede frem, fortsatte de redningsforsøget, mens manden blev transporteret til Odense Universitetshospital.

Her opgav man endeligt genoplivningen kort efter klokken 17.30, hvor manden blev erklæret død. Hans familie i Polen er blevet underrettet.

Vagtchef Lars Fredensborg fra Fyns Politi fortæller, at den 51-åriges mand venner ledte forgæves i 15 minutter efter ham i vandet. 
Fotograf: Flemming Ellegaard

Oversigt

    Oversigt