Marked i Ørbæk - men hvor er kræmmerne?

I dag strømmede de første gæster ind til det 34. Ørbæk Marked. Men rigtig mange af de traditionelle kræmmerboder er byttet ud med små butikker.

Traditionerne trækker

1207 Marked

Gamle vaser, lysestager - og en masse andet nips. Martha Andersen står mellem det hele, som hun har gjort det så mange gange før. Hun nyder solen på Ørbæk Marked sammen med en veninde.

- Jeg kan ikke lade være at skrabe til mig - og så kan jeg ikke lade være at komme tilbage, fortæller hun.

Høje priser

1207 Marked 2

Alligevel er hun ikke helt tilfreds. Priserne er blevet for høje, mener hun.

- Vi har ni meter, og det koster 2000 kroner, og det er meget for en almindelig privat. Hvis man kommer her, så er det fordi man gerne vil af med nogle ting, men så skal man jo også kunne betale huslejen, forklarer hun.

Et andet marked

1207 Marked 4

Hvis man ser udover pladsen er det også tydeligt, at mange af de små boder med nipserier og gammel arvegods er forsvundet til fordel for butikker med t-shirts og billige højtalere til iPhones. Kræmmerchefen medgiver, at meget er forandret på Fyns største marked.

- Det er måske et andet kræmmermarked end for 20 år siden. Men vi har stadig både små og store kræmmere, og vi forsøger at skabe rammer, der giver mulighed for både private og de lidt større, siger Christian Alexandersen.

1207 Marked 3

Vejrudsigten melder om sol og varme hele weekenden - i det noget nær perfekte kræmmervejr regner arrangørerne med op til 120.000 gæster.

Oversigt

    Oversigt