I det fynske folks tjeneste

Minister: Vanvittigt at give hjemrejsepenge til drabssigtet

En hjemrejst syrer, der er sigtet for at dræbe sin kone og søn, står til at få 100.000 udbetalt af Danmark. DF kræver nu, at pengene skal tilbagebetales.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er klar til at ændre loven. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Opdatering

  • 02. maj 2020 kl. 12:25 Artiklen er opdateret med citater fra Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre.

Personer, der flytter fra Danmark til deres hjemlande, får en pose penge med.

Men de bør ikke få hjemrejsepengene, hvis de begår alvorlig kriminalitet, mener udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), efter at en syrer ifølge Kristeligt Dagblad skal have cirka 100.000 kroner udbetalt fra Danmark til februar, selv om han er sigtet for at slå sin kone og søn ihjel.

- Jeg synes, det virker fuldstændig vanvittigt, hvis den danske stat skal betale penge til folk, der dømmes som mordere i andre lande. Det bliver vi nødt til at finde en løsning på, siger Mattias Tesfaye.

Læs også Forsvandt fra Langeskov: Drabssigtet i Syrien står til 100.000 støttekroner

Den syriske mand sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Syrien. Han har over for det kurdiske politi tilstået at have dræbt sin ene kone og deres otteårige søn.

Han søgte sidste år om såkaldt repatrieringsstøtte fra Danmark, mens han stadig boede på Fyn.  

Repatriering er en støtteordning, hvor den danske stat giver penge til udlændinge, der vil flytte permanent tilbage til deres hjemland. Som modydelse skal personen opgive retten til at være i Danmark.

Den pågældende mand rejste til Syrien, og hans kone - en herboende 26-årig flygtning - forsvandt ifølge avisen fra Fyn den 13. februar i år. Ni dage senere blev hun og sønnen dræbt i Syrien.

Ni dage før drabet fik den drabssigtede udbetalt den første af to rater på godt 100.000 kroner fra den danske stat.

DF vil have pengene tilbage

Det er absurd, at en mand kan blive ved med at få hjemsendelsespenge, efter at han angiveligt har kendt sig skyldig i at have dræbt sin kone, mener Dansk Folkeparti.

- Han skal ikke have en krone, og han skal betale de penge, han allerede har fået, tilbage, siger Pia Kjærsgaard, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

Pia Kjærsgaard opfordrer regeringen til ændre loven, så folk, der begår grov kriminalitet, efter at de er vendt tilbage til deres hjemland, ikke kan få repatrieringsbidraget, der også er kendt som hjemsendelsespenge.

 

Læs også Ung mand stikker person ned efter chikane af beboere

- Det er først om ni måneder, han får næste rate af penge, så der må være masser af tid til at rette op på det her, så han ikke får ekstra 100.000 kroner, siger Pia Kjærsgaard.

Venstre og Radikale Venstre er enige i, at der skal kigges på lovgivningen, så groft kriminelle ikke kan få udbetalt støtte af den danske stat.

- Jeg tror, vi bliver nødt til at kigge på at ændre reglerne, så man ikke kan få repatrieringsbidrag og være dømt for mord på en og samme tid, siger Mads Fuglede, udlændingeordfører for Venstre.

- Jeg har da ikke lyst til at udbetale 100.000 kroner eller mere til et menneske, der har gjort den slags, siger Andreas Steenberg, udlændingeordfører for Radikale Venstre.

Hullet skal fikses

Udlændinge- og integrationsministeren kalder repatrieringsordningen for en grundlæggende god ordning. Det her hul ønsker han dog fikset. Hvordan det skal ske, har Mattias Tesfaye endnu ikke et bud på.

- Jeg har ingen konkrete forslag til, hvordan vi ændrer det. Vi skal tænke os godt og grundigt om for ikke at bygge et kæmpe bureaukratisk monster op, siger han.

I 2019 rejste 502 flygtninge fra Danmark som en del af ordningen. Ministeren erkender, at det er umuligt at holde øje med, om alle hjemrejste begår kriminalitet.

Mattias Tesfaye mener, at der skal skelnes mellem, hvor alvorlig kriminalitet der er tale om. Støtten skal ikke fratages for mindre lovovertrædelse, mener han.

- Der bliver nødt til at være en skillelinje mellem, om man har stjålet en cykel, eller om man har stenet sin ekskone til døde. Jeg er ikke her på første dag klar til at sige, hvor jeg præcis synes, den skillelinje skal gå. Men det skal selvfølgelig handle om alvorlig kriminalitet, siger han.

Læs også Mor og søn dræbt i Syrien: Langeskov mindes fodbolddreng med fakkeloptog

Ministeren sigter efter at få en mulig ændring af loven behandlet i Folketinget i det nye folketingsår, der begynder til oktober.

Den pågældende syrer står til at skulle have næste rate udbetalt i februar 2021, skriver Kristeligt Dagblad. Udlændinge- og integrationsministeren kan ikke endeligt sige, om det vil være muligt at stoppe den overførsel.

- Det håber jeg, hvis han bliver dømt. Jeg er nødt til lige at afvente, hvad der foregår, siger Mattias Tesfaye.