Morgenuheld skaber kø på Fynske Motorvej

Torsdag morgen er der sket et mindre færdselsuheld på Fynske Motorvej. Der er ryddet op efter uheldet, men der er fortsat kø, der skal opløses.

Kort før klokken 8 torsdag morgen er en bilist kørt galt på Østfynske Motorvej i vestgående retning omkring Ullerslev.

Midt i myldretiden påkørte en bilist en genstand på motorvejen og kørte derefter ind i midterautoværnet, inden bilen snurrede rundt og havnede mellem første og anden vognbane.

Bilen skulle efterfølgende have hjælp til at komme væk. Derfor spærrede man motorvejen i cirka 20 minutter, hvorefter trafikken langsomt kunne glide forbi. 

Føreren af bilen kom ikke til skade under uheldet, og vagtchef ved Fyns Politi Steen Nyland fortæller 8.35, at der er ryddet op derude.

- De har lige meldt, at de er færdige. Nu er der noget kø, der skal have lov til at opløses, siger han til TV 2 Fyn.

Vagtchefen har ingen oplysninger om bilistens køn eller alder.

Oversigt

    Oversigt