Muhs i Nyborg rydder bordet: 5.500 personlige stemmer

Se hvem der blev valgt ind og røg ud af Nyborg Byråd her.

Kenneth Muhs fik et helt overvældende fantastisk flot valgt.

Ikke alene satte Venstre sig på 13 ud af 25 pladser i Nyborg Byråd.

Den tidligere major og nu Nyborgs borgmester igennem fire år trak 5.500 personlige stemmer - mere end en fordobling af hans personlige stemmetal fra 2013.

Socialdemokraternes spidskandidat Vibeke Ejlertsen fik 1.317 stemmer på andenpladsen, og så var der ellers langt ned til nummer tre og fire, nemlig Sonja Marie Jensen (S) med 633 stemmer og Carsten Kudsk (DF) med 563 stemmer.

Bemærkelsesværdigt er også nogle af de navne, der røg ud bl.a. Dansk Folkepartis Jørn Gustavsen, der i mange år har kørt parløb med Carsten Kudsk.

Også exit til Flemming Kjærulf, der bl.a. har siddet i økonomiudvalget for Venstre.

Desuden røg socialdemokraternes John Schmidt ud. Det samme overgik Annette Piil (S) og Enhedslisten Benny Pieszak. 

Partiet røg helt ud af byrådet.

Værd at bemærke er det, at partihopper Jan Reimer Christiansen gik frem fra 184 til 204 personlige stemmer.

Der er fintælling onsdag.

 

De er nu medlemmer af Nyborg Byråd - stemmetal

Oversigt

    Oversigt