Narko-kørsel: To på togt taget ind på gården

To drenge kørte narkopåvirket rundt i Nyborg i en stjålen bil.

Mistanke om narko, stjålen bil, tyveri af benzin, indbrud i sommerhus og intet kørekort.

Det var ikke småting betjentene i en patruljevogn fra Fyns Politi kunne notere, da de natten til onsdag stoppede en bil med to drenge på henholdsvis 15 og 17 år på flugt.

Muligt benzintyveri

Det var en snarrådig ansat på Statoil-tanken på Storebæltsvej, tæt ved motorvejstilkørslen i Nyborg, som ringede til politiet.

Han havde i første omgang nægtet at åbne for en stander, da de to ungersvende ville tanke benzin. Tankpasseren vurderede at der var risiko for, at de ville stikke af fra regningen.

Det viste sig også at være en begrundet mistanke.

De to drenge i bilen viste sig at være stukket af fra en institution i Ikast for et par dage siden.

De kørte rundt i en stjålen bil og havde været et smut i Skagen, hvor de blandt andet stjal værktøj ved et indbrud i et sommerhus. To gange var de kørt fra regningen på tankstationer i det midtjysk, og da de blev stoppet af Fyns Politi var de formentlig påvirket af narko og havde intet kørekort.

 

Oversigt

    Oversigt