En 18-årig mand valgte tirsdag formiddag at sidde bag rettet i en personbil, selvom han var påvirket af narko. Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Lars Fredensborg.
Ifølge vagtchefen stoppede politiet den unge mand i nærheden af Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg.
- Han bliver vinket ind til siden af patruljen, forklarer Lars Fredensborg, og tilføjer:
- Patruljen kan se, at han er påvirket af narko.
Gæster politigården i Odense
Da politiet får stoppet manden og hans bil, konstaterer de, at han ikke har intentioner om at samarbejde.
- Han kunne ikke opføre sige ordentligt, uddyber vagtchefen.
Derfor vælger politiet at sigte den 18-årige for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
- Han gæster nu Odense Politigård, hvor han får taget blodprøve samt bliver sigtet og afhørt, oplyser Lars Fredensborg.