Ny undersøgelse: Unge i Nyborg bliver sundere

Flere unge i Nyborg har siden 2016 lagt smøgerne på hylden. Katrine Frost forsøger at få flere med på bølgen, ved at dele lykkeposer ud til nyudklækkede studenter.

En studentervogn spækket med unge mennesker, der solidt plantet på hovedet har placeret en hue, der markerer afslutningen af gymnasiet, ruller ind på havnen i Nyborg. 

quote Vi er jo nødt til at møde de unge der, hvor de er

Katrine Frost, ungesundhedskonsulent, Nyborg Kommune

Ledsaget af høje båt, en fællesskål og pulserende musik bliver ladet på vognen åbnet, og de unge mennesker myldrer ud af vognen. 

Klar til at modtage dem står Katrine Frost, som er ungesundhedskonsulent i Nyborg Kommune. Hun står fredag på havnen for at minde de unge om at huske at træffe de rigtige valg. 

- Altså jeg er jo godt klar over, at der skal mere til, end at jeg står hernede på havnen og dele lakridspiber og kondomer ud. Men bare det, at de bliver mindet om, at vi er her, og at sikker sex også er en ting, selvom man er blevet student, er så vigtigt, siger Katrine Frost lige inden de unge mennesker strømmer ned mod hendes pavillion og goodiebags. 

Må møde dem, hvor de er

Katrine Frosts mission om at formidle de sunde valg til de unge er hun klar med. Men hun er oppe mod hårde odds. 

"Har du noget at drikke?" er det første spørgsmål, de nyudklækkede studenter spørger om. Selvom de unge menneskers hoved er et andet sted, så mener Katrine Frost stadig, at hendes tilstedeværelse gør en forskel.

- Vi er jo nødt til at møde de unge der, hvor de er, og det virker altså. Det nytter ikke noget, at vi sidder inde på et kontor og sender dem en mail, siger hun og tilføjer: 

- Det er så vigtigt, at de ved, at jeg er her.

De unge studenter, der var forbi Katrine Frost, havde på deres banner skrevet, at Booster og Snus giver et rus. Det ser Katrine Frost som et udviklingspotentiale. 
De unge studenter, der var forbi Katrine Frost, havde på deres banner skrevet, at Booster og Snus giver et rus. Det ser Katrine Frost som et udviklingspotentiale. 
Foto: Jeanette Torndahl Fournier

Ingen børn og unge skal ryge i 2030 

Og selvom de glade studenter nok er en smule påvirkede af alkohol, så virker det faktisk til, at de lytter til Katrine Frosts ord.

- Det er faktisk i orden, at hun er der. Det gør jo selvfølgelig heller ikke noget, at hun ser godt ud, siger Jonathan Glenn, mens han bevæger sig tilbage mod vognen med en lykkepose under armen.

Det er måske bare først efter studentertiden, at Katrine Frosts ord får grobund i de unges tanker. 

- Vi ryger ikke normalt, men lige i dag tænker vi nok lidt på noget andet, end hvor usundt det er. Efter studenterkørsel kan det være, at vi vil tænke lidt mere over det, siger Jonathan Glenn.

En ny undersøgelse viser imidlertid, at de unge i Nyborg faktisk er blevet sundere sammenlignet med 2016. Færre unge begynder eksemplevis at ryge, færre unge ryger fast og gennemsnitsalderen for førstegangsrygere er højere i Nyborg end landsgennemsnittet. 

- Da jeg læste den nye undersøgelse, havde jeg armene over hovedet. Den viser så tydeligt, at det vi laver, rent faktisk har en effekt, siger Katrine Frost og fortsætter: 

- Vi har et mål om at ingen børn og unge skal ryge i 2030, og selvom vi ikke er der endnu, så er det et kæmpe skridt i den rigtige retning.

Rygning blandt unge i Nyborg

 

Oversigt

    Oversigt