Nyborg skal slukke brande i Storebælt

Når der opstår brand i Storebæltstunnellen, er brandmænd fra Nyborg klar til at rykke ud sammen med brandmændene fra Korsør.

Opgaven har også tidligere været delt mellem Korsør og Nyborg, men for fire-fem år siden ønskede Korsør at få opgaven tilbage til deres kommune. Men nu har Korsør Kommune besluttet at gå tilbage til den ordning.
 
- Det er jo en opgave, vi har haft for 10 år siden, da tunnellen blev indviet, så vi er glade for at komme med igen, siger stationslederen i Nyborg, Tage Juel, til Fyens Stiftstidende.
 
Nyborg har hele tiden været en del af beredskabet, hvis der skulle opstå brand, men nu skal de være klar til at rykke ud med det samme der opstår brand.

Flere brandmænd

Falck Nyborg skal stille med 10 mand ved første alarmopkald, og yderligere seks og otte brandmænd i de næste bølger. Den nye ordning betyder, at der allerede er ansat fem nye deltidsbrandmænd.
 

Oversigt

    Oversigt