Nyborg vil også være med: Ruster sig til folkemøde

Bornholmerne har sit helt eget - og nu gør Nyborg dem kunsten efter. En østfynsk udgave af folkemødet løber lørdag af stablen i Nyborg.

Langt over 20 forskellige programpunkter er fastlagt, når borgerforeningen lægger hus til den første udgave af Nyborg Folkemøde - og det første af sin art på Østfyn.

En lille gruppe frivillige har arbejdet med idéen om et borgermøde i lidt mere end et år - og skabt folkemødet, som kan beskrives som en demokratifest skabt af frivillige kræfter.

En af oplægsholderne er Thomas Blachman, der skal tale om fællesskab - ligesom erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen lægger vejen forbi for at debattere blandt andet planlov.

Herudover er progammet fuld af debatter om alt lige fra ensomhed og demens til landsbyernes udfordringer.

Masser af lokale ildsjæle, eksperter og politikere skal diskutere emner som kunst, ungelivet og sundhed i seks timer. 

Formand for det fynske folkemøde Judy Egholm gæster TV 2/FYN klokken 15.10.

 

 

Oversigt

    Oversigt