I det fynske folks tjeneste

Ny lov kan redde Nyborgs slotssatsning

Både Venstre og Socialdemokratiet er klar til vedtage anlægslov, der kan bane vejen for slotsprojekt til 351 millioner kroner.

En ny anlægslov kan bane vejen for Nyborgs slotssatsning. Både Venstre og Socialdemokratiet er klar til at gå op imod afgørelse i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det r tilbygningen til højre, der er en øjebæ og overtrædelse af museumsloven, mener nævnet. Foto: Nyborg Slot

Der er håb forude for Nyborgs kuldsejlede slotsprojekt.

Både Venstre og Socialdemokratiet nævner nu muligheden for at vedtage en ny anlægslov udelukkende indeholdende Nyborgs slotsprojekt.

Udmeldingen kommer, efter at Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), og direktør for Østfyns Museer Erland Porsmose onsdag havde foretræde for Folketingets kulturudvalg.

- Det er statens projekt, og det er tit, at staten laver en anlægslov, når man vil have projekter igennem. Det er fint, at Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjorde sagen med stemmerne 4-3. Det kritiserer jeg ikke. Jeg værdsætter, at man har et system inden for de regler, som Miljø- og Fødevareklagenævnet navigerer efter, men så må andre påtage sig ansvaret og lave den nødvendige anlægslov, men lad os nu høre, hvad ministeren siger til det, siger formanden for Folketingets kulturudvalg, Hans Chr. Schmidt (V).

02:16

Se tv-indslaget. 

Luk video

Senest i 2017 brugte Folketinget en anlægslov, der gav mulighed for at opføre Statens Naturhistoriske Museum uden at skulle igennem lange høringsfaser.

- Vi mener, at slotsprojektet skal laves, og jeg har i øvrigt meget svært ved at forstå klagenævnets afgørelse. Jeg kommer selv fra Sønderjylland, hvor vi har Koldinghus, der var en ren ruin, da jeg var dreng. Se, hvor flot det er blevet. Vi har også andre projekter i støbeskeen bl.a. ved Dannevirke, som jeg håber bliver gennemført, siger Hans Chr. Schmidt.

Også det fynske folketingsmedlem Jan Johansen (S) erlærer sin fulde støtte til en anlægslov, der kan få projektet ud over rampen.

- Der er flere eksempler på, at anlægsloven kan bruges, og her kunne det være godt for Nyborg Slot. Hele verden forandrer sig. Derfor skal vi bevare, men vi har også et ansvar for, at folk kommer og besøger vores slotte og attraktioner, siger Jan Johansen.

Læs også Chok vendt til håb for slotsprojekt i Nyborg: - Vi kæmper for det

Folketinget og Finansudvalget har via to aktstykker i 2015 og 2020 allerede givet sin tilslutning til det projekt, som Miljø- og Fødevareklagenævnet skød ned den 17. december.

Staten bidrager desuden med et halvt hundrede millioner kroner til projektet.

Kulturminister Joy Mogensen (S) sagde for nylig til TV 2 Fyn, at hun vil have projektet tilbage på sporet, og at hun ikke vil afvise, at museumsloven skal laves om.

Hun venter i øjeblikket på en redegørelse om sagen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, er tilfreds efter formiddagens foretræde.

Læs også Professor om Nyborg Slot: - Afgørelsen er noget vrøvl

- Det var en god oplevelse. Det er jo også statens eget projekt, og der var stor interesse og stor opbakning i forhold til betydningen af projektet, siger Kenneth Muhs.

Han fremhævede på foretrædet, at Miljø- og Fødeklagenævnets beslutning risikerer at smitte af på mange kommende projekter, der så også er i fare for at blive droppet.

- Vi er på Christiansborg i dag, men det er også bygget på et fortidsminde. For det brændte i 1925, siger Kenneth Muhs.